bålsted

Det kontrollerede bålsted

Bål er fantastisk. Åben ild er altid dragende og fascinerende. Og sådan set også lidt skræmmende. Det er måske deri, at en del af fascinationen ligger. At det lige nu er under kontrol, men kan have magt til at komme ud af kontrol og være altfortærende.
Uanset om du har et bålsted ude i naturen eller hjemme i haven, så skal det selvfølgelig være dig, der har kontrollen og ikke flammerne.

Bålstedet i naturen

Der er nok ikke meget, der kan slå et lejrbål, når det kommer til stemning og hygge. Mange af os har nogle dejlige minder om netop sådan et setup: Et lejrbål, hvor man sidder og hygger med hinanden, rister pølser og marshmellows – nogen spiller måske guitar, mens andre synger med på alle de gode sange. Andre sidder bare og stirrer tanketomt ind i flammernes tavse dans.
I mange skove er der opsat særlige bålsteder. Af hensyn til naturen og af hensyn til sikkerheden. Det er da også en rigtig god idé at gøre alt, hvad der involverer åben ild så sikkert som muligt.
Bruger du det sted til dine grill- og båloplevelser, så minimerer du en potentiel fare – uden at det går ud over hyggen.
Opholder du dig i naturen, hvor der ikke er disse officielle bålsteder, eller foretrækker du ligefrem at komme længere væk end der, hvor de er, så kender du nok alle de forholdsregler, der skal tages for at tæmme et bål.

Bålsted i haven

Det er også muligt at opleve meget af den samme stemning hjemme på din egen matrikel. Dog er det sådan i nogle grundejerforeninger, at det ikke er tilladt med åben ild. Det er selvfølgelig en skam, hvis du holder meget af det.
Nogle steder kan man stadig have et lille bål, hvis det er placeret på et bålsted af metal eller lignende ikke-brandbart materiale.
De er typisk designet sådan, at de ligner et stort halvdybt fad, som er sat op på tre eller fire ben. De passer fint til en have eller en terrasse. Og det er jo faktisk et lille bål, du kan have på sådan et.
Der findes også nogle større bålsteder. Det kan for eksempel være et stort kuglerundt bålsted med en diameter på hele 90 cm. Kuglen er selvfølgelig åben nogle steder og kan være udskåret i de mest fantastiske motiver. Det ser ret vildt ud, når der er ild i sådan et.

Se udvalget her.

Det fascinerende bål

Om du sidder dybt inde i de skandinaviske skove uden antydning af civilisation, eller du sidder i en villahave i Vanløse, så er de åbne, kontrollerede flammer dybt fascinerende.
Derfor kan du sagtens få en smule af den samme oplevelse af at være i pagt med naturens kræfter, når du sidder omkring et bålsted under helt kontrollerede forhold i villahaven eller på terrassen.
Nyd flammernes og glødernes lydløse dans, mens du klarer tankerne. Eller lad naboerne synge med på “Vi har lejrbål her”. Tag gerne soveposerne med ud i haven, og fald i søvn under åben himmel eller i teltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.