Tips til udstyr og aktiviteter på den aktive ferie

Indbegrebet af ferie kan variere fra person til person. Hos nogle leder det tankerne mod afslapning og afstresning med dem, du holder af, mens det hos andre er forbundet med oplevelser og aktiviteter. Hører du til den type, der holder af at opholde sig i naturen og være aktiv på ferien, er der mange rejsemål at vælge mellem.

Du kan vælge at tage med på en arrangeret aktiv ferie. Her er der alt, hvad hjertet begærer af yogarejser, vandring, trekking og dykning. En anden mulighed er, at du selv sammensætter et rejseeventyr, der passer til dine præferencer.

Tag familien eller vennerne med på ski

Hvis du elsker spænding, udeliv og hygge, er en skiferie et oplagt valg. Her får du rig mulighed for at boltre dig udenfor i den hvide sne, mens du får brugt din krop og kommer i god form. Men husk her, at du aldrig må gå ned på udstyr.

Har du ikke dine egne ski, kan du leje på skisportsstedet, men komfortabel beklædning fra inderst til yderst kommer du ikke udenom. Det er ikke kun vigtigt, at du investerer i en skijakke og et par skibukser af god kvalitet. Det inderste lag har også stor betydning for, hvor rart det er at opholde sig ude i kulden i mange timer.

Det er altid en god idé at pakke flere sæt skiundertøj i tasken. Det luner ikke bare din krop, men det er også lavet i et svedabsorberende materiale. Tag gerne et lag bomuld uden på skiundertøjet og et par åndbare, varme skistrømper. Glem heller ikke varme handsker, en hue til at have på under din skihjelm og en halsedisse, hvis der er meget koldt på din udvalgte skidestination.

Udforsk naturen på vandreture

Der er uendeligt mange steder, du kan rejse hen, hvis du gerne vil ud at vandre i bjerge eller andre naturområder. Udvælg en destination, som du gerne vil udforske, og husk at pakke alt det nødvendige grej. Når du skal ud at vandre, er det vigtigste af alt, at du har det rigtige fodtøj med. Ellers kan din ferie nemt blive spoleret af ømme fødder.

Vælg de rigtige sandaler eller sko

Medbring de sko, som du har det bedst med at vandre i, og undgå at tage et par nyindkøbte vandresko med. Sørg altid for at have gået dine sko til, inden du begiver dig ud på en længere vandretur. Får du først vabler eller sår på dine fødder, kan det begrænse dig i flere dage – eller på hele ferien. Husk også at tænke over klimaet, der hvor du begiver dig hen. Er det bedst med vandtætte vandresko eller sandaler, der kan give dine fødder luft?

Glem ikke rygsæk og vanddunke

Hav en praktisk og komfortabel rygsæk med. Det er vigtigt, at den kan indeholde alle de ting, du gerne vil have med dig på dine vandreture, og at den samtidig sidder godt på din ryg og er behagelig at bære rundt på. Pak også gerne et mavebælte til drikkedunke, så det er let at få en tår vand på din vandretur.

Cykelferie for hele familien

Er du en cykelentusiast, der elsker at se verden på to hjul? Så er der masser af eventyr at tage hul på. Der findes cykelrejser til mange forskellige destinationer i verden, og når du er ude på egen hånd, vil du også opleve, at du kan leje cykler i langt de fleste turistområder.

Cykling er et hit hos store som små, og det er en meget familievenlig aktivitet. Vælger du ture, som også børnene kan være med på, er det en fantastisk måde at være sammen på. Du kan komme vidt omkring, og du kan nå at se mange forskellige steder, når du cykler rundt. Det giver en skøn frihed og masser af frisk luft at tage ud på eventyr på cykler.

Cyklen er svær at have med på flyveturen, så den må du leje, når du kommer frem. Tag gerne din egen hjelm med. Så er du sikker på, at den passer til din hovedform og sidder præcis, som den skal. Alternativt kan du også leje en hjelm sammen med cyklen. Husk at have cykeltøj med, som ikke skarver og sidder forkert uheldige steder. Bruger du pulsur, så medbring også det – på den måde kan du følge med i, hvordan din træning går undervejs.

God rejselyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.